Ny bog af Finn Thorbjørn Hansen: At undres ved livets afslutning

Ny bog af Finn Thorbjørn Hansen: At undres ved livets afslutning

Bogen handler om, hvordan sygeplejersker, præster, psykologer og læger gennem filosofiske undringssamtaler kan udvikle et nyt og fælles fagsprog, som de kan bruge i arbejdet på hospice og palliative afdelinger på hospitaler og plejehjem.

Last modified: 14.04.2016

"At undres ved livets afslutning - Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde" af Finn Thorbjørn Hansen

Omsorgsprofessionelle kan gennem filosofisk undren give en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør over for de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.

Gennem filosofiske undringssamtaler kan sygeplejersker, præster, psykologer og læger udvikle et nyt og fælles fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger på hospitaler og plejehjem.

Gennem teori og essays skrevet af og interview med medarbejdere på Anker Fjord Hospice viser forfatteren, hvordan den filosofiske tilgang skærper den professionelles dømmekraft i forhold til at vurdere, hvad der er det rette at gøre i den enkelte situation i daglig praksis.

Bogen henvender sig til professionelle inden for palliativ omsorg på hospice, i patientrådgivning, Kræftens Bekæmpelse m.fl. og til studerende inden for sygepleje, psykologi, teologi og filosofi.

Læs mere og hent et uddrag af bogen på forlagets hjemmeside

Hent flyer

Se også kronik i Kristeligt dagblad 7. april 2016 af Herdis Hansen og Finn Thorbjørn Hansen: Det tredje rum i eksistentiel og åndelig omsorg

Finn Thorbjørn Hansen er leder af forskningsenheden Wonderlab