Studerendes orientering i fleksible professionsuddannelsers læringsrum - Et narrativt casestudie af vidensudviklingens veje og afveje
Studerendes orientering i blendede læringsmiljøer er mangfoldige og mangeartede. Studerende gennemgår processer med at tilegne sig læring og viden gennem deres orientering i forskellige læringsrum. Implementeringen af fleksible videregående uddannelser i lærer- og radiografuddannelsen på University College Nordjylland danner baggrund for denne undersøgelse af, hvorledes studerende orienterer sig i sådanne fleksible miljøer, og hvilken betydning disse orienteringer kan have for deres læring og for vidensudviklingen.
Gennem en kritisk-hermeneutisk-fænomenologisk fortolkningsproces og et narrativt casestudie beskrives, hvorledes de studerende orienterer sig i forskellige læringsrum. Disse læingsrum omfatter uddannelsesinstitutionsrummet, praktikrummet og hjemmerummet samt online rummet på tværs af disse.
Det afsløres, hvorledes de studerendes mentale, fysiske og virtuelle orientering i praktikken, på University College North, i hjemmet og online vedrører både veje og afveje, som indgår i en dialektisk sammenhæng. Orienteringen mod veje og afveje er og bliver medbestemmende for læringen og vidensudviklingen, og ikke kun de studerendes egen vidensudvikling, men også professionernes.
De studerende orientering viser sig, at være et komplekst fænomen. Orienteringen er et fænomen, der er betinget af den gensidige påvirkning mellem fysiske/mentale/virtuelle rum, objekter/entiteter og person/er, hvilket betyder, at studerendes ’finden vej’ til læring og vidensudvikling, indgår i et komplekst samspil hermed.
De studerendes læreprocesser er karakteriseret ved processer med at finde vej, altså ’wayfinding’. ’Wayfinding’ er en metafor for de orienteringsprocesser, der pågår gennem forløbene med blended learning. Det metaforiske grundlag giver basis for en begrebsliggørelse af lærerprocesser ud fra en fænomenologisk-økologisk optik, som i lighed med orientering er karakteriseret ved dimensionerne spatialitet, mobilitet, interaktionalitet, struktualitet, socialitet, identitet og emotionalitet, men som derudover er under påvirkning af refleksioner, ressourcer, rammebetingelser og referencer.
Begrebsliggørelsen af læreprocesser, som ’wayfinding’, afspejler på det teoretiske niveau et ’kort’ over den kompleksitet, hvor indenfor blended learning kan forstås, og er dermed et teoretisk bidrag til afdækningen af, hvad der karakterer blended learning og dennes dimensioner. Ligeledes giver begrebsliggørelsen af læreprocesser som ’wayfinding’, på det generelle niveau, et refleksionsgrundlag for fremtidige designs af fleksible uddannelser.
