Studiet bygger på et antal forskellige teoretiske indfaldsvinkler: Persuasionsbegrebet bliver diskuteret i forhold til et digitalt miljø med inddragelse af klassisk retorik, udvalgte kommunikationsteorier, læringsteorier og persuasive technology-fagligheden, som denne er udviklet af B.J. Fogg et.al. Forskellige forståelser af persuasion bliver diskuteret såvel som etiske indfaldsvinkler og muligheder for at implementere interktive dynamikker i persuasion. Livssynsbegrebet bliver også diskuteret på baggrund af Clement Vidals definition og gennem hele studiet perspektiveret i forhold til den danske forfatter, dramatiker og præst Kaj Munk. Disse overvejelser bliver sat i sammenhæng med kristne kommunikationseksempler som Paulus missions- (eller apologetiske) tale på Areopagos og Raymund Lullus’ senmiddelalderlige kombinatoriske og missionsrettede maskine, Ars Magna og Kaj Munks værker. Visse postmodernitetsteorier og især systemteorier diskuteres med henblik på at afklare nutidig relevans.
Studiet er struktureret omkring denne sammenfatning (1.del), som forholder sig til 15 artikler (2.del). En væsentlig del af studiet er baseret på forskning udført i forhold til EuroPLOT-projektet, et internationalt forskningsprojekt (2010-2013) inden for teknologiunderstøttet læring, som er støttet af EU gennem EACEA – Lifelong Learning Programme. En del af materialet diskuteres i 13 teser ligesom sammenfatningen indeholder flere propedeutiske afsnit.
Livssyn & Persuasion – Medier, Munk og Modernitet argumenterer, i samklang med Vidal, for, at en offentlig livssynsdiskurs er meget vigtig for meningsfuld, menneskelig eksistens. Værdier, antagelser og overbevisning kan også omfatte refleksioner af en religiøs natur, som Kaj Munk foreslår. Der argumenteres også for, at ved formidling og persuasion i forhold til livssyn spiller begrebet immersion (neddykning) sammen med visse persuasive teknologier, som foreslået af B.J. Fogg et.al., en væsentlig rolle i forhold til at etablere troværdighed og pistis (overbevisning, tro). Et trefoldigt kairos-begreb implementeres på flere områder og denne tilgang er integreret i Conceptual Layers Design såvel som i den interaktive applikation The Conceptual Pond.
Det kan formodes, at en livssynsdiskussion kan beriges gennem implementering af interactive, digitale medier. Samtidig foreslås en tilgang med anvendelse af flere medietyper i tråd med Sandra Burri Gram Hansens bredere definition af persuasive design. Tilbage til den oprindelige diskussion omkring Kaj Munk og livssynet diskuteres hans persuasive bidrag til livssynsdebatten i det tidlige 20. århundredes kulturelle miljø med inddragelse af perspektiverne fra Paulus, Lullus, Melanchthon (kortfattet) og visse postmodernitetsteorier. I konklusionen rettes opmærksomheden på, at et postmoderne samfund fordrer en bæredygtig livssynssamtale. Denne samtale kan også indeholde religiøse argumenter, in casu fra kristendommen, og kan også med fordel inkludere persuasive, digitale medier. Der er et stort potentiale i forhold til at skalere, demokratisere og globalisere denne diskurs. På samme måde gives der et væsentligt potentiale i de etiske spørgsmål.
