Arbejdet er imidlertid også en aktivitet der indskrænker menneskets frihed, og som det enkelte menneske ikke kan sige nej til, uden at det får alvorlige sociale, økonomiske og psykologiske konsekvenser. De fleste mennesker i dag er lønarbejdere, og arbejdet er derfor også noget det enkelte menneske kan miste, og en aktivitet man ikke er ene om at definere og bestemme. Arbejde er også en aktivitet hvor arbejdsmennesket udsætter sig selv for risikoen for at blive slidt ned, bade fysisk og psykisk, udstødt af det sociale fællesskab og stigmatiseret, eller miste grundlaget for livets og tilværelsens opretholdelse.
Men uanset hvad arbejdet er, er det kun det det er, i kraft af menneskets måde at tale om, betydningsgive og meningstilskrive det. Arbejdets mening og betydning er resultatet af den måde mennesket taler om arbejdet på. Denne afhandling handler om det senmoderne menneskes italesættelse af arbejdet og relationen mellem menneske og arbejde.
I afhandlingen anlægges en diskursarkæologisk tilgang, baseret på den franske filosof Michel Foucaults
værker fra perioden 1966 til 1984, til analysen af afhandlingens datamateriale, der består af knap 800 artikler fra ugebrevene A4 og Mandag Morgen.
