Antallet af lærere, som får en invalidepension, er ifølge nye tal fra Lærernes Pension steget fra 485 i 2004 til 2.274 i 2016. I den forbindelse er arbejdsrelaterede psykiske lidelser som stress, depression og udbrændthed en stadig stigende del af årsagerne til invalidepensionering. I 2002 lå andelen af invalidepensioner pga. psykiske lidelser på ca. 25 pct., i 2016 lå den på 50 pct. Forklaringen på dette skal ifølge Lisbeth Kappelgaard fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, som netop har skrevet en ph.d.-afhandling om stress blandt lærere, findes i forandringer i lærerrollen og ændrede forventninger til lærerne.
- I min undersøgelse har jeg talt med både praktiserende lærere, lærere, der er trådt ud af faget, stressbehandlere, tillidsvalgte, skoleledere samt ansatte i skoleforvaltninger, og der er ingen tvivl om, at lærerne har oplevet mange forandringer i deres kerneopgaver. Klasselokalet er blevet demokratiseret, så børnene i dag har medindflydelse på, hvad de skal lære, og samtidig får de ansvar for egen læring. Lærerne skal heller ikke længere bare lære eleverne at regne og skrive. De skal også opdrage børnene til at blive aktive, engagerede samfundsborgere. Men derved udvides den palette af ting, lærerne kan drages til ansvar for, også. I andre skandinaviske lande har der været retssager, hvor børn, der er blevet mobbet i skolen, har lagt sag an. Mange lærere frygter, at det også kan ske i Danmark, forklarer hun.
Stress er et tabu
Derudover oplever lærerne, at både forældrenes og systemets forventninger til dem har ændret sig de seneste år.
- Lærerne oplever, at deres faglighed konstant udfordres af både elever og forældre, ligesom de hele tiden skal forholde sig til krav og forventninger fra forældrene. Og selvom de lærere, jeg har talt med, sætter pris på engagerede forældre, så er det hårdt at skulle navigere i. Samtidig er der som følge af de nationale test mange mål at styre efter i folkeskolen i dag, men det opleves af lærerne som uklart, hvordan de skal nå disse mål, siger Lisbeth Kappelgaard, som også peger på, at den nye organisering i teams lægger et pres på lærerne.
- Lærerne oplever det som positivt at have et tæt og nærende forhold til deres kollegaer, men fordi de er med i mange teams, har de svært ved at overskue, hvilke teams de skal prioritere, når der holdes flere møder på samme tidspunkt. De efterspørger derfor en mere tydelig ledelse, der kan fordele ansvar og ressourcer.
Men en del af forklaringen på stigningen i antallet af stressramte lærere ligger også hos lærerne selv. Ifølge Lisbeth Kappelgaard oplever mange lærere, at rollen som socialarbejder optager en stor del af deres tid, men den del af jobbet bliver de ikke målt og anerkendt for, og det presser dem, samtidig med at de har svært ved at slippe denne del af jobbet, når de har fri.
- Derudover viser min undersøgelse, at stress er et tabu blandt lærerne. Man går stille med dørene, hvis man har det skidt, og man griber ikke ind, hvis en kollega ser ud til at være i vanskeligheder. På den måde kan det være vanskeligt at bruge den interne kultur som en løftestang i forhold til at nedbringe antallet af stresstilfælde.
For yderligere information kontakt:
Lisbeth Kappelgaard på tlf.: 4111 2598 eller på e-mail: kappelgaard@id.aau.dk
