Fem professorer - Anne Marie Kanstrup, Ann Bygholm, Marianne Lykke, Nicolai Jørgensgaard Graakjær og Christian Jantzen - holdt fælles tiltrædelsesforelæsningsdag under overskriften: ”Humanistisk informatik – sammenrend eller sammenhæng”. Formålet var gennem korte tiltrædelsesforelæsninger at vise uddannelsen Humanistisk Informatiks sammenhæng og forskellighed. Foruden de fem professorer leverede institutleder Mikael Vetner, Dekan Lone Dirckinck-Holmfeld, skoleleder Falk Heinrich og to kandidater fra Humanistisk Informatik som vandt Roblon-prisen, også bidrag til dagen.
De fem professorer repræsenterer et moderne Humaniora, der som Christian Jantzen beskrev det i intro-oplægget: ”Ny humaniora – 30 år senere” drejer sig om at opdage og anvende humanvidenskabelige problemstillinger, så vi kan udvikle den menneskeskabte verden. Ny-humaniora har - som det traditionelle humaniora - tekster som genstandsfelt, men anskuet langt mere bredt, end man har gjort traditionelt, så sproglige, visuelle og levende tekster, også er inkluderet. Et byrum kan f.eks. læses som en tekst.
Humanistisk Informatik opstod i midten af 80’erne med uddannelsen Humanistisk Datalogi (i dag Informationsvidenskab) på et tidspunkt, hvor Humaniora var i krise, og der var brug for at få humanister ind og præge udviklingen. Det, der driver uddannelsen også i dag, er interessen for et mediestyret fritidsliv, for menneske-maskine-interaktion og menneske-til-menneske-via-maskine-interaktion, for den kommunikerende organisation og for brugerinddragelse, men skellet mellem arbejdsliv og fritid er forældet mener Christian Janzen, og bør genovervejes. Uddannelsen Humanistisk Informatik har i dag over 1700 studerende og omfatter 5 forskellige kandidatuddannelser, hvor fællesnævneren er fokusset på, hvordan viden om mennesker og kommunikation kan bruges til at forbedre den menneskeskabte verden.
![Anne Marie Kanstrup]()
Anne Marie Kanstrup, professor i participatory design (IKT design & brugerdeltagelse).
Der er IKT alle steder og det skaber stor frustration, når det ikke fungerer ordentligt. Participatory Design handler om at skabe ’fit’ mellem mennesker og teknologi. Softwareudvikling kræver samarbejde på tværs af faglighed og discipliner, og samarbejde og dialog er virkelig vigtigt. Man kan ikke bare spørge: Hvad vil I gerne have? Brugernes udsagn er et udtryk, der skal forstås og fortolkes. Participatory Design handler om, hvordan vi forstår og fortolker data.
![Ann Bygholm]()
Ann Bygholm, professor i human centered informatics
Human centered informatic - eller Informationsvidenskab på dansk - beskæftiger sig med, hvad det indebærer at understøtte en praksis med IKT - informeret praksis. I Human Centered Informatics handler det om at gøre designet bedre. Historien viser, at det er uhyre svært at udvikle systemer, men hvorfor er det så svært? Blandt andet fordi brugere altid gør noget, man ikke forventer. Det er nødvendigt at forstå den kontekst, hvor IKT’en bliver anvendt.
![Marianne Lykke]()
Marianne Lykke, professor i information architecture and information interaction.
Informationsarkitektur er kunsten og videnskaben at organisere og navngive et system. I arbejdet med at udvikle metoder til evaluering skelnes mellem ”Evaluering in the lab” og ”Evaluering in the wild”, altså i laboratoriet eller i felten. Evalueringsformerne har udviklet sig gennem tiden, og nutidens evaluering in the wild 2.0, indebærer blandt andet walk-alongs (pga. håndhold IKT), evaluering baseret på alle sanser og oplevelsesorienteret evaluering. I dag kan vi handle proaktivt ved at udnytte vores viden om tidligere adfærd og erfaringer – dvs. udnyttelse af big data.
![Nicolai Graakjær]()
Nicolai Graakjær, professor mso i musik i markedskommunikation.
Beskæftiger sig med musik som kommunikation, mere specifikt heteronom musik, som er musik, der optræder i en medietekst eller situation, som eksisterer på grundlag af noget andet end musikken, f.eks. i tv-reklamer (til forskel fra autonom musik, der eksisterer i kraft af sig selv). Musikken har væsentlig betydning for vores emotioner, tanker og adfærd, og undersøgelser af musikken kan bidrage med svar på hvad forholdet er mellem musik og menneske, og i forhold til praksis: hvordan tekst, ting og steder mest hensigtsmæssigt kan musikaliseres.
![Christian Jantzen]()
Christian Jantzen, professor i oplevelsesdesign og kulturanalyse.
Skelner mellem tekst som mening og tekst som oplevelse. Tekst som kommunikation er kendetegnet ved som redskab at bære en mening videre mellem en afsender og en modtager. En vellykket kommunikativ tekst er orienteret mod gensidig forståelse og er kendetegnet ved ikke at gøre opmærksom på sig selv – udtrykket er underordnet indholdet. Heroverfor står teksten som oplevelse – når teksten netop er en forstyrrelse eller en forurening – tekster som ikke overholder Habermas gyldighedskriterier om bl.a. sandfærdighed og forståelighed. Oplevelse er et brud med erfaringer. Det betyder, at oplevelser opstår, når der spilles bold med erfaringer. Forholdet mellem objekter og mennesker (interobjektivitet) er genstand for interesse.
![Sarai Løkkegaard og Kristina Skovgaard]()
Sarai Løkkegaard og Kristina Skovgaard, kandidater i medieformidlet strategisk kommunikation
Vandt Roblonprisen for deres fælles speciale ”Oplevelsen af bæredygtighed.”, hvor de arbejde med problemstillinger omkring strategisk kommunikation og bæredygtighed. Antagelsen var, at virksomhedernes strategier ifht. bæredygtighed ikke virker så godt og at kommunikation kan spille en vigtig rolle i omstilling til et bæredygtigt samfund: Kommunikationen skal være mere oplevelsesorienteret, og derved kan man gøre bæredygtighed mere sjovt.
