Anne Marie Kanstrup medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

Anne Marie Kanstrup medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har netop optaget 40 nye medlemmer, som er udpeget på grundlag af deres stærke faglighed og resultater, heriblandt professor Anne Mare Kanstrup fra Institut for Kommunikation.

Last modified: 07.05.2014

Foto: Tom Jersø / ATV

Akademimedlemmerne er udpeget ud fra deres stærke faglighed inden for teknisk videnskab, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. De har et stærkt engagement i samfundet og har skabt bemærkelsesværdige resultater inden for deres felt.

ATV er en privat, uafhængig organisation, der arbejder for at fremme innovation, teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. ATV arbejder non-profit og baserer projekterne på medlemmernes frivillige arbejde.

Medlemskabet er livsvarigt, og med de nyoptagne har ATV 690 medlemmer. Som akademimedlem forventes man at yde en indsats i Akademiet til gavn for samfundet i det omfang, ens arbejdsmæssige og andre forpligtelser tillader det. De nye medlemmer vil derfor blive inddraget i ATV’s projekter og aktiviteter, og de har også mulighed for selv at foreslå nye inittiver.

Anne Marie Kanstrup er professor i participatory design og beskæftiger sig med design af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Perspektivet er brugerorienteret og interessen rettet mod at designe teknologi, der understøtter mennesker i hverdagslivet, på arbejde, hjemme, i byen osv. Arbejdsområder ligger indenfor sundhedsinformatik, grøn teknologi, e-Government og e-læring.

Læs mere om Anne Marie Kanstrups forskning