Foto: Lori på Flickr
Behovet for at have intime relationer og venskaber stiger i ungdomsårene. I følge artiklen er intimitet generelt kendetegnet ved en høj grad af selvafsløring i relationer med andre og - i vellykkede intimiteter - følelsen af at være forstået, holdt af og blive bekræftet. Når intimiteten brydes, følger omvendt følelser af udsathed og uvished. Således er regulering af intimitet en central del af ungdomslivets sociale relationer. Også på sociale medier.
I forhold til at forstå, hvordan og hvorfor unge dyrker intime relationer på tværs af sociale medier, er brugen af Snapchat særligt interessant, fordi kommunikationen ikke lagres, som vi er vant til fra sms’er, mms’er eller fotodeling på andre sociale medier, men derimod (som udgangspunkt) forsvinder igen.
Læs analysen af Snapchat på Kommunikationsforum (publiceret 8. april 2015):
Analyse: Hvorfor hitter Snapchat?
Snip snap snude - dobbelthagerne er ude
Malene Charlotte Larsen er lektor i sociale medier på Aalborg Universitet og tilknyttet 'Mattering: Centre for Discourse & Practice'
Jette Kofoed er lektor på Aarhus Universitet