Udviklings- og innovationsarbejde indenfor sygehusvæsenet bør handle om, hvad der er menneskeligt set meningsfyldt under et sygdoms- og behandlingsforløb og ikke kun om økonomiske besparelser. Det er et af flere væsentlige budskaber i et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU).
I sin forskning har Sine Maria Herholdt-Lomholdt undersøgt, hvad hospitaler fokuserer på og tillægger værdi, når de arbejder med faglig udvikling og innovation. Hun har fundet tre gennemgående tendenser, nemlig effektivisering, fejlfinding og at følge med den teknologiske udvikling. Men udvikling med afsæt i disse tre logikker har ifølge Sine Maria Herholdt-Lomholdt meget lidt med sygepleje som omsorgsbærende fag at gøre:
- Sygeplejerskerne tager i min undersøgelse ret stor afstand fra innovationsbegrebet, fordi de oplever, at innovation mere fjerner dem fra fagets kerne - at yde omsorg - end lader dem blive bedre udgaver af sygeplejersker, siger Sine Maria Herholdt-Lomholdt.
Værdi er andet end besparelser
Sine Maria Herholdt-Lomholdt mener, at sygehusvæsnets fokus på økonomiske besparelser frem for livsmening i forbindelse med faglig udvikling og innovation er alt for snæver. Hun foreslår, at faglig udvikling og innovation i stedet kan tage afsæt i - og tage ved lære af - situationer, der opleves som menneskeligt betydnings- og meningsfyldte; hun kalder det ’skønne øjeblikke’. Et skønt øjeblik er kendetegnet ved, at sygeplejerske og patient bare ér sammen og mødes i det, som er svært eller godt. Det viser sig, at et sådant skift i fokus har øget arbejdsglæde som sidegevinst.
- Når sygeplejersker går andre veje end de traditionelle og gør dét, som de oplever øjeblikket kalder på og kræver, kan de langt bedre udvikle deres omsorgs-faglighed. Det har givet en overraskende stor arbejdsglæde for sygeplejerskerne i min undersøgelse, fordi de genopdager det, der oprindeligt gjorde, at de blev sygeplejersker, siger Sine Maria Herholdt-Lomholdt.
Et skønt øjeblik kan føre til nye praksisser
Som eksempel på hvordan udvikling og innovation i sundhedssektoren kan tage afsæt i skønne øjeblikke, nævner Sine Maria Herholdt-Lomholdt en sygeplejerskes oplevelse med en patient på en intensivafdeling, som havde mistet alt mod på livet. Ved et tilfælde fandt sygeplejersken ud af, at manden godt kunne lide at sidde med en øl og kigge på livet foran huset derhjemme. Hun fik manden ud på en stol i en døråbning på hospitalet, hvor han kunne se vejen og fjorden, og dette førte til, at manden, der ikke havde spist eller drukket i flere måneder, pludselig bad om en øl og sad i timevis med et smil på læben.
Oplevelsen fik sygeplejersken til at tænke over, at livsmod er en helt essentiel nødvendighed for at overleve som patient på en intensiv afdeling, og på hvordan hun – og afdelingen som helhed -kunne arbejde videre med denne erkendelse og derfra udvikle nye praksisser, der understøtter livsmodet hos mennesker, der er indlagt på en intensiv afdeling.
Kunst kan åbne op
Hvis man i et hospitalsafsnit vil arbejde med udvikling og innovation ud fra skønne øjeblikke i sygepleje, handler det ifølge Sine Maria Herholdt-Lomholdt om, at man som sygeplejerske åbner sig for det, der må komme, og at man tør gøre, hvad der erfares som det gode eller rigtige i den enkelte situation. Det er altså ikke noget, der kan sættes på formel.
Erfaringen er, at kunst eller kulturoplevelser kan være en hjælp til at lære at åbne sig for de skønne øjeblikke, ligesom det at høre andre fortælle om deres erfaringer i såkaldte ’skønhedssaloner’ kan være en hjælp til at finde modet og kræfterne til selv at være åben i situationen.
Sine Maria Herholdt-Lomholdt har netop forvaret sin afhandling om skønne øjeblikke og deres mulige innovationskraft inden for sygeplejefaget. Læs afhandlingen her.
Kontakt:
Ph.d. Sine Marie Herholdt-Lomholdt, e-mail smhl@via.dk, tlf. 87552174
Kommunikationsmedarbejder, Susanne Togeby susannet@hum.aau.dk, tlf. 9940 9059