Foto AAU: Frederik Stjernfelt og David Budtz Pedersen
Målet med projektet, ’Humanity Contested’, er at kaste nyt lys over forholdet mellem filosofisk antropologi og politisk teori. Hypotesen er, at en facetteret filosofisk antropologi, der integrerer forskellige historiske og aktuelle videnskabelige bidrag til forståelse af mennesket, vil være i stand til at etablere en ny ramme for analysen af politiske ideologier og deres nuværende status.
Spørgsmål om omfordeling, klima, identitet, rettigheder og adfærdsregulering indebærer forskellige syn på filosofisk antropologi, som dette projekt søger at kortlægge og integrere.
Projektet munder ud i en monografi, der skal bidrage til den igangværende globale debat om demokratiets fremtid samt give klare pointer til forståelse af nuværende og fremtidige demokratiske kriser og reaktioner.
Yderligere information
Projektets titel: Humanity Contested.
Carlsbergfondet har støttet projektet med 888.000 kr.
Yderligere information om bevillingen på Carlsbergfondets hjemmeside.
Kontakt:
David Budtz Pedersen, davidp@hum.aau.dk
Frederik Stjernfelt, stjern@hum.aau.dk