Kaj Munk Forskningscentret har for nylig erhvervet originalmanuskriptet til endnu en hidtil ukendt novelle af Kaj Munk. Der er tale om en gendigtning af den bibelske tekst om skattens mønt. Den unge Eli i historien følger Jesus. Eli hører Jesus svare farisæerne og herodianerne, at det er acceptabelt at give kejseren skat. Derfor forlader Eli mesterens følge. Først flere år senere forstår Eli, at det afgørende i Jesu svar er den sidste del: Giv Gud, hvad Guds er.
Novellen er sandsynligvis skrevet i efteråret 1941 og ligesom “Et Barndomsminde” sendt til Nationaltidende. Meget tyder på, at de to noveller ikke blev udgivet, fordi både Munk og Nationaltidende på det tidspunkt havde fået store problemer med censuren. I hvert fald stammer manuskriptet fra de papirer, som redaktøren for avisen efterlod sig ved sin død.
Læs novellen og se manuskriptet her
Det er anden gang, at Kaj Munk Forskningscentret erhverver og udgiver en hidtil ukendt novelle af Kaj Munk. Se mere på kajmunk.aau.dk